Når gåsebillerne invaderer græsplænen

Når gåsebillerne invaderer græsplænen kan man godt tage sig i agt. For de små bevingede væsner kan på ganske kort tid ødelægge en ellers flot græsplæne. Eller rettere, så er det faktisk ikke selve gåsebillerne, men derimod deres larver, som ødelægger græsplænen.

Gåsebillelarver lever nemlig af at spise græsrødder.  Og når de først kaster sig over en græsplæne, efterlader de store gule visne områder af dødt græs rundt om på plænen.

Et problem med gåsebiller kan være temmelig svært at komme til livs. Man kan forsøge sig med flere forskellige ting, som f.eks. at udvande med Nematoder. Et andet godt tip er at strø en masse fuglekorn ud over græsplænen og derved tiltrække fugle, som så både spiser fuglekornene og gåsebillelarverne.

Hvis nogle af de mere simple råd ikke virker, må man ty til hårdere midler. Og det kan i nogle tilfælde faktisk betyde, at man er nødt til at grave hele det øverste lag af græsplænen for at komme af med gåsebillerne og deres larver. Herefter lægger man så et nyt lag jord, som ikke er nært så gunstigt for gåsebillelarverne at leve i. Det er en stor opgave, men kan nogle gange være den eneste måde effektivt at bekæmpe gåsebillerne på.

Men gåsebiller er nu ikke det neste tilbagevendende problem, som de danske haveejere skal kæmpe med. Også mos i græsplænen er noget de fleste, som ejer en græsplæne kender til. Og selv om det ikke ligefrem er sjovt at kæmpe med store områder med mos, så vil jeg nu hellere det, end at plages af gåsebiller. Selv om arbejdet med at komme mosset til livs kan være stort, er det nu alligevel lidt mere håndgribeligt at have med at gøre end gåsebillerne. Med mosset kan man da i det mindste se, hvor langt man er kommet! Og med lidt hårdt arbejde og en god græsslåmaskine, kan man komme langt, når man vil mosset til livs.

Men næsten uanset hvilket større problem man har i sin have, så kan man godt regne med, at det ikke går væk af sig selv. I de fleste tilfælde, skal man smøge ærmerne godt op og tage fat, for at have styr på haven.

 

Disclaimer